mandag den 15. februar 2010

Thailand here we come....

Mange af jer ved jo godt at vi skal en tur til Thailand igen til April, og hold op hvor jeg glæder mig... Man trænger bare til sol og varme, syntes i ikke...? Jeg har lige fundet et par billeder af de to hoteller vi skal bo på.. Billedet herover, er fra Kata palm resort og spa, det ser rigtig lækkert ud, så det bliver spændende at prøve, det er nyt for os alle... Det nederste billede er fra Centara i Karon, her har mine forældre boet før, og det er et rigtig godt Hotel, så det skulle vi prøve... Billedet er ikke lige det bedste, men det var hvad jeg lige hurtigt kunne finde... Vi glæder os bare så meget, og ikke mindst Silas, der snakker meget om at han skal ha' drinks i pool baren... En bar hvor man sidder på stole i vandet, ret festligt...
Det blir bare så dejligt, og tusind tak mor og far, hvis i læser med her, for at i ville invitere os med.... Det betyder så meget...
Og til jer derude, hvis ikke i har prøvet Thailand, så prøv det.... Det er selvfølgelig dyrere at rejse dertil, men tilgengæld koster det ikke en skid at leve dernede... Det er ihvertfald blevet vores foretrukne ferie sted...



søndag den 14. februar 2010

Nyt kort, helt uden brug af stempler...

Ja, det er efterhånden sjældent jeg laver et kort uden stempler, men det har jeg gjort her, eller næsten, for teksten er stemplet ;o) Jeg har liftet det fra en blog, kan bare ikke lige husken hvilken blog det var... Sommerfuglen er punched ud i to styk, hvoraf den gennemsigtige har fået Crackle accents, det gir en super god effekt, og det er liftet fra Donna
Nu kalder sengen, det har været en travl weekend, med to gange fastelavn, og en pludselig indskydelse om en tur til grænsen igår... Så man er lidt brugt...
Ha' det godt derude, og endnu engang tak for jeres beskeder..


tirsdag den 9. februar 2010

Det vigtigste i verden er...

Uden tvivl mine to drenge. Dette billede blev taget da Julius var 13 dage gammel. I Silas' børnehave havde de en pædagog, som i sin fritid er fotograf, han spurgte mig mens jeg var gravid, om han måtte tage nogle billeder når jeg havde født. Og dette er et af billederne, det var ikke en planlagt situation, men Silas lagde sig ned, og så lå jeg Julius ovenpå ham, og fotografen var hurtig... Jeg er ret vild med billedet, og syntes ikke det krævede en masse pynt..
Nu skal jeg ha' smurt Silas' madpakke, og pakke taske til Julius og jeg, der skal til baby svømning her i formiddag..
Ha' en god dag...


mandag den 8. februar 2010

Velkommen til verden Layout..

Dette er et af de første Layouts jeg har lavet til Julius' bog. Der er vist ikke så meget at fortælle om det.. Kan ikke lige huske hvor papiret er fra, men syntes det passede godt til billederne, og så især når det nu blev en lille prins... Ja tænk engang, den lille prins er nu en stor fyr på 10 mdr....

Nu skal der slappes af herhjemme, med min veninde fra Læsø, vi har lige puttet vores tilsammen 4 børn, efter en aktiv dag i byen, på biblioteket osv. Ved ikke helt hvem der er mest trætte, os eller børnene.. hihi Men nu skal vi ha' os en lille forfriskning, en recorderlig, og senere en Mokai, inden vi går i seng. Imorgen rejser de nemlig hjem til Læsø igen.

Ha' en god aften, og tak for alle jeres søde beskeder, de varmer i en kold tid ;o)

PS: Lachris, jeg skal starte på job i en børnehave, som lige er blevet udvidet fra 40 børn til 80, så alt er næsten nyt, både struktur, institution, personale osv. Så det bliver spændende at være med til..

lørdag den 6. februar 2010

Endnu et Layout...





Dette Layout lavede jeg til fødselsdagsscrap i Frederikshavn, jeg måtte køre hjem før det sluttede, da vi skulle til cowboy fest. Så Susanne tog det med hjem for mig, det skulle jo lige være med i en konkurrence.. Er selv helt vild med farverne, de er lige mig.. Mere er der vist ikke at sige om det...
Nu skal vi snart ha' lækker mad, hummer i fad, indbagte hummer og gl. dags oksesteg.. Mums.. Og så skal der hygges med Grand prix bagefter.. Elsker Grand prix... Rigtig god aften til alle jer derude..





fredag den 5. februar 2010

Nyt Layout, og så i pink..... ;o)

Til kreativ dag fik jeg lavet et layout, mit mål var ellers to, men men men, jeg blev klogere.. hihi Og nåede altså kun et enkelt... Det er første gang jeg scrapper denne farve, med to drenge i huset, er det ikke lige først valg til farve... ;o) Det er egentlig et meget enkelt LO, men jeg blev nu ok tilfreds med det.. Billederne er nu et år gamle, tænk at det snart er et år siden at Julius blev født... Hold fast jeg syntes tiden går stærkt... Heldigvis har jeg arbejde på hånden, skal starte den 26 April, så det blir rigtig spændende..
Nu har jeg lige kørt to Smoothies ned og tændt brændeovnen, for puha der er koldt.. Så nu vil jeg svinge rengøringskluden, så længe Julius sover formiddagslur...
Ha' en super dejlig fredag derude, og endnu engang tak for alle jeres søde beskeder..











torsdag den 4. februar 2010

Fødselsdagskort med kissing teknik..




I søndags var jeg til Kreativ dag i Asdal, og jeg fik købt en masse nye stempler fra Hero Arts, hos Pia fra Keative fornemmelser... Uha de er lækre, glæder mig til at få ordenlig tid til at lege med dem... Pia viste mig hvordan man laver kissing teknik med sine stempler, kortet her er lavet på denne måde. Jeg syntes det ser super godt ud, og den teknik skal jeg absolut lege meget mere med...
Alle stempler jeg har brugt er fra Hero Arts. Jeg har brugt Silhouette grass, Antique engravings, classic messages og poppy background.


Nu vil jeg igang med aftensmaden, ha' en god dag..